Hvem kan forvente at komme i betragtning til et sponsorat?
Sponsorater er en god måde at skabe opmærksomhed og synlighed omkring vores virksomhed på. I Fleggaard koncernen modtager vi rigtig mange henvendelser fra privatpersoner, firmaer, klubber osv. der søger sponsorater til spændende aktiviteter og formål. Til trods for vores sympati for de mange gode formål, har vi desværre ikke mulighed for at give en hjælpende hånd til alle. Vi har derfor valgt at formulere en sponsorpolitik, der klart definerer, hvilke formål koncernens sponsorater retter sig mod.
Fleggaard koncernen har sine rødder i det sønderjyske, og vi ønsker at bidrage positivt til udviklingen i denne landsdel. Derfor har vi også valgt at øremærke koncernens sponsorater til de lokale sportsklubber og foreninger i Sydjylland. Da vi samtidig ønsker at ramme bredt og bidrage til, at især børn og unge mennesker lærer at tage hensyn til hinanden og samarbejde om at nå fælles mål, har vi valgt at målrette vores sponsorater mod holdsport for børn og unge.
Kort og godt har vi i Fleggaard valgt at rette vores sponsorater mod:
Holdsport for børn og unge i Sydjylland
Broagerlands Ungdoms- og Idrætsforening U8 drengehold 2016
Sådan søger du
Fleggaard Koncernen uddeler sponsorater to gange årligt. Ansøgningsfristen er henholdsvis d. 01/06 og d. 01/12. Du kan løbende indsende din skriftlige ansøgning via e-mail til info@fleggaard.dk, med teksten ”Sponsorat” i emnefeltet.
Sponsoraterne uddeles ca. 1 måned efter ansøgningsfristens udløb. Såfremt du ikke har hørt fra os inden da, er din ansøgning desværre ikke kommet i betragtning.